VISION FOR ET NYT LANDBRUG
Vi står midt i en grøn krise!
I 2023 så vi, hvor galt det går, når vi ikke respekterer naturens grænser.
Klimaforandringerne ramte os med både tørke og store oversvømmelser. Vi oplevede historisk voldsomt iltsvind i vores fjorde og en natur i fortsat tilbagegang. Og vi satte nye rekorder for fund af pesticider i vores drikkevandsboringer.
Vi har akut brug for gode løsninger. Og de løsninger findes især i én sektor: Landbruget.
Landbruget kan løse nogle af tidens allerstørste problemer. Det kræver, at vi gentænker vores fødevareproduktion og får et nyt og grønnere landbrug.
Vi skal have et nyt landbrug, der dyrker mad til mennesker – modsat i dag, hvor vi primært dyrker foder til husdyr. Det kan lade sig gøre, hvis vi skruer ned for antallet af husdyr i landbruget.
For så kan markerne, hvor der i dag dyrkes foder til dyr, i stedet bruges til at producere endnu flere grønne fødevarer til mennesker. Og vi kan få flere naturområder, der kan binde CO2, blive levested for dyr og planter samt fungere som værn mod oversvømmelser, iltsvind og pesticidrester i drikkevandsboringerne.
Helt konkret skal en politisk løsning sikre:
-
At vi får et landbrug, der fylder mindre af Danmarks areal og giver mere plads til natur og skove
-
At landbruget når sine klimamål, at udledningen af kvælstof til havmiljøet kommer indenfor naturens tålegrænse, og at vi får en effektiv beskyttelse af drikkevandet
-
At vi får et landbrug, der producerer færre dyr og mindre foder, men til gengæld mere mad til mennesker, så vi kan brødføde lige så mange på mindre plads
-
At landbruget – og de mennesker der arbejder der – får hjælp til at komme i mål med den grønne omstilling.
Lige nu har vi en unik mulighed for at forme et nyt dansk landbrug, som kan skabe fødevarer i samspil med en rig og robust natur. Griber vi muligheden, kan landbruget blive en helt central del af løsningen på den grønne krise.
STØT VISIONEN FOR ET NYT LANDBRUG
Lige nu er der forhandlinger om at reducere landbrugets udledning af drivhusgasser. Og de forhandlinger er en gylden mulighed for at løse landbrugets krise – i samarbejde med landbrugerne. Vi skal i fællesskab kigge på alle udfordringerne med det nuværende landbrug og løse dem smart på én gang.
Politikerne har tilladt en landbrugsproduktion, som i dag er i konflikt med naturen. De seneste årtiers landbrugspolitik har ført til så stor skade på vores natur, miljø og klima, at det kræver akut handling at gøre skaden god igen.
De danske landbrugere fortjener, at der bliver udstukket en klar retning. Vi når ikke Danmarks klimamål, uden at landbruget reducerer sin udledning af drivhusgasser. Og det er politikernes opgave at skabe incitamenter, som belønner de allerdygtigste landbrugere – og giver en hjælpende hånd til dem, der vil ud af erhvervet.
Med din underskrift viser du, at du ønsker et landbrug, som producerer fødevarer på en måde, der samtidig beskytter havmiljøet, drikkevandet, naturen og klimaet.
Vi arbejder for at gøre visionen om et nyt landbrug til virkelighed - støt os med din underskrift nu!
Skriv under!
ET NYT LANDBRUG ER LØSNINGEN!
Landbruget kan løse nogle af tidens allerstørste problemer. Men det kræver, at vi gentænker vores fødevareproduktion og får et nyt landbrug.
Landbruget skal ikke afvikles, det skal udvikles. Vi skal have et nyt landbrug som fylder mindre, men producerer mad til lige så mange mennesker, som i dag. Det skal først og fremmest ske ved, at landbruget producerer færre dyr og mindre foder - men til gengæld mere mad til mennesker.
Det lyder måske vildt. Men det landbrug, vi har i dag, er på mange måder endnu vildere. Der skal ske en stor forandring – og vi kan godt. For løsningerne er der. Og mange af Danmarks dygtige landbrugere står allerede klar. Nu gælder det om at mønstre den politiske vilje til forandring.
Det er afgørende, at vi får en politisk løsning, der hjælper landbruget og de mennesker, der arbejder der, med at komme i mål med den grønne omstilling. Med samfundets støtte kan landbruget igen blive en stærk allieret med resten af Danmark i kampen for et smukkere og grønnere land. Et nyt landbrug producerer fødevarer, plejer naturen med sine dyr og beskytter klimaet med sine afgrøder, våde enge og nye skove.
Skriv under!
-
Danmark har brug for et stærkt landbrug, som leverer mad til millioner af mennesker, men som samtidig holder sig inden for naturens og klimaets grænser.
Og det kan lade sig gøre. Men det kræver, at vi gentænker vores fødevaresystem. I dag er der 11,4 millioner svin i Danmark. 1,4 millioner kvæg og 23 millioner fjerkræ. Alle de dyr skal have noget at spise. Og derfor blev cirka 45 % af Danmarks samlede areal brugt til at dyrke foder til dyr i 2020. Det viser tal fra Danmarks Statistik.
Et nyt landbrug skal producere færre slagtedyr og mindre foder. For det er langt mere effektivt at dyrke afgrøder, der kan spises direkte af mennesker. Som tommelfingerregel kan man producere fire gange så meget mad (målt i kalorier) ved at dyrke mad til mennesker frem for foder til dyr.
Så ved at omlægge til et fokus på grønne fødevarer til mennesker fremfor foder til dyr, kan vi få et landbrug, som producerer lige så meget mad som i dag, men på et mindre areal.
-
34 % af Danmarks samlede udledning af drivhusgasser kommer fra landbruget. Og imens andre brancher for længst er blevet pålagt at nedbringe udledningen, så er det danske landbrug i høj grad fritaget fra at levere resultater på drivhusgas-fronten. Hvis der ikke sker noget, vil landbruget stå for over halvdelen af Danmarks samlede udledninger i 2030, konkluderer Energistyrelsen i deres Klimastatus- og fremskrivning.
Ifølge en analyse fra tænketanken Kraka kommer 85 % af landbrugets samlede drivhusgasudledning fra den animalske produktion. Enten fra dyrene selv eller fra foderproduktionen.
Vi skal sikre en strukturel omstilling af landbruget, så det producerer færre dyr og dyrker mere mad til mennesker. Det kan blandt andet ske via en høj CO2-afgift og en klimajordbrugsfond, der strategisk opkøber landbrug, der lukker eller har dårlig økonomi.
CO2-afgiften skal tænkes sammen med andre tiltag, der gavner naturen, miljøet og klimaet, og skrues sammen, så den favoriserer reelle CO2-reduktioner her og nu, og ikke fremtidige teknologiske virkemidler.
Derudover skal landbruget stoppe med at dræne og dyrke ådale og andre lavtliggende jorder. Ådale og lavtliggende vådområder er nemlig i stand til at optage og forsinke de stigende nedbørsmængder og kan på den måde virke som klimatilpasning, så vandet ikke fosser til byerne og skaber oversvømmelser. Endelig skal lavbundsjorde ikke længere drænes og dyrkes, så de kan udnytte deres enorme potentiale til at optage og lagre CO2.
-
I 2023 var vi vidner til et historisk voldsomt iltsvind, der tog livet af fisk, ålegræs og bunddyr i vores fjorde og efterlod havbunden gold og øde.
Gamle vådområder er gennem tiden blevet drænet i jagten på mere dyrkbar jord. Vandløb er blevet rettet ud, så både afvanding og arealudnyttelse er blevet mere effektiv, og mange steder dyrkes jorden helt ned til sårbare åer, søer og fjorde. Denne intensitet i opdyrkningen fører til, at overskydende kvælstof fra markerne siver til de nærliggende vandmiljøer, hvor det skaber iltsvind.
Landbruget er en af de største årsager til det dårlige havmiljø, vi har i dag. 70 % af Danmarks kvælstofforurening til de indre danske farvande stammer fra landbrugets brug af gylle og gødning. Det skriver Miljøstyrelsen i et svar til Folketinget. Og ifølge et notat fra Aarhus Universitet er landbrugets kvælstofudledning ikke blevet reduceret i de seneste 10 år.
Løsningen er, at landbruget reducerer sin kvælstofudledning med en tredjedel og stopper med at dyrke de områder, der ligger lige ned til vandløb, søer og vores sårbare fjorde. For når de ikke dyrkes, bliver de ikke længere gødet, og det skåner havet for enorme mængder kvælstof.
-
Marker er det, vi har mest af i Danmark. Gigantiske arealer hvor alt andet liv må vige pladsen for én enkelt fremavlet afgrøde.
Landbruget optager 60 % af Danmarks areal. Vi er det mest opdyrkede land i EU, og i hele verden er vi kun overgået af Bangladesh. Det viser tal fra Danmarks Statistik og Verdensbanken.
Til sammenligning fylder reelt beskyttet natur mindre end 2 %, som der står i Biodiversitetsrådets Årsrapport 2023. Og ifølge Den Danske Rødliste er mere end 1.900 dyre-, svampe- og plantearter i fare for at forsvinde fra den danske natur, fordi de mangler plads.
Ifølge FN er Danmark det land i verden med flest svin per indbygger. Hvis man slap alle de danske svin ud af staldene og fordelte dem jævnt over hele landet, ville der på hver kvadratkilometer stå 265 svin.
Det kræver meget store arealer at dyrke foder nok til alle landbrugets dyr og derfor bliver ca. 45 % af Danmarks areal brugt til at dyrke foder. Men det er ikke engang nok. For hvert år importerer landbruget 1,7 millioner tons sojafoder fra Argentina og Brasilien, hvor dyrkningen går ud over uerstattelig regnskov. Det viser en opgørelse fra Københavns Universitet.
Danmark bakker op om EU og FN’s mål om, at 30 procent af landet skal være dækket af beskyttet natur. Hvis vi skal nå det mål, bliver landbruget nødt til at fylde mindre, og derfor skal vi i højere grad fokusere på fødevarer til mennesker frem for foder til dyr.
-
Landbruget, industrien og andre kilder er årsagen til, at der i dag er pesticidrester i over halvdelen af alle aktive drikkevandsboringer.
Hvis der skal være rent drikkevand til de kommende generationer, skal drikkevandet beskyttes bedre. Det sker bedst ved at forbyde brug af pesticider og anden gift der, hvor grundvandet dannes, og der hvor drikkevandet hentes op.
Løsningen er at forbyde brug af pesticider og anden gift på de sårbare områder omkring drikkevandsboringerne. For her er risikoen for, at pesticidresterne ender i drikkevandet ekstra stor. Lige nu ligger der et lovforslag om netop dette, og selvom det er et stor skridt i den rigtige retning, så er det ikke nok. 200.000 hektar landbrugsareal, hvorunder fremtidens drikkevand dannes, skal gøres til grundvandsparker: Områder som er udpeget til grundvandsbeskyttelse, og hvor der ikke må sprøjtes.
På den måde kan et nyt landbrug, der fylder mindre, være med til at beskytte fremtidens drikkevand.
-
Det korte svar er nej. Landbrugets værditilvækst er på 25,7 milliarder kroner om året. Det lyder måske af meget, men det er faktisk mindre end to procent af hele samfundets samlede værditilvækst. Og ser man på de skjulte omkostninger, som knytter sig til landbrugsproduktionen, bliver tallet endnu mindre imponerende.
Negative konsekvenser:
- Store drivhusgasudledninger
- Skader på fjorde, søer og vandløb fra kvælstofudledning
- Sundhedsmæssige omkostninger som følge af ammoniakudledning
- Fortrængning af areal til rekreativ natur
Tilsammen koster ovenstående konsekvenser samfundet mellem 18,7 og 26,5 milliarder kroner om året. Det viser udregninger fra tænketanken Kraka og revisionsfirmaet Deloitte.
Når man trækker de skjulte omkostninger fra, er landbrugets økonomiske bidrag til samfundet altså meget begrænset. Eller ligefrem en underskudsforretning.